Full 1
vinge_station_v3_0002-3
ud_og_hjem_kort_-_stog_0
01_eksterior_v4
previous arrow
next arrow

Velkommen til Vinge

Vinge er Danmarks største byudviklingsprojekt, beliggende lige udenfor Frederikssund. Når bydelen – eller byen – når sin fulde udbygning, forventes den at rumme 20.000 nye indbyggere og 4.000 nye arbejdspladser.

Vinge får sin egen S-togsstation, med 40 min. til Kbh., og kommer til at byde på natur, børneinstitutioner, detailhandel, nærhed til Frederikssunds mange tilbud og ikke mindst til den kommende idrætsby mellem Frederikssund og Vinge.

Vinge adskiller sig fra de traditionelle parcelhuskvarterer ved at udlægge tætte, lave bebyggelser med attraktive fællesarealer. Visionen er, at sammenhængende bebyggelser omkring sammenhængende grønne vådområder skaber et levende bymiljø – samtidig med et udbygget gang- og cykelstisystem gør det omgivende landskab tilgængeligt for byens beboerne.

Se mere om visionen i filmen nedenfor. Filmen er venligst udlånt af Frederikssund kommune.

Moderne by og natur i baghaven

 

Som beboere i Vinge, bor I altid tæt på et attraktivt landskab – men I bevæger jer også i en by, hvor mennesker opholder sig, mødes og har mulighed for at indgå i dagligdags fællesskaber. Samlingspunktet i Vinge bliver Det Grønne Hjerte, en attraktiv og levende byfælled, som forbinder Vinges forskellige kvarterer. Vinge bygges med både daginstitution og skole og bliver en smart by med fibernetforbindelse og intelligent design i fx gadebelysning.

Mens de første huse skyder op i Deltakvarteret, vender vi blikket mod næste milepæl, som er udviklingen af Vinge Centrum. Her skal der være boliger, butikker, kontorer, konferencecenter, børnehave, plads til sport, leg og andre faciliteter og naturligvis stationen, som ventes at stå færdig i 2019.

Vinge er udviklet af et tværfagligt team med Henning Larsen Architects og EFFEKT i spidsen. Arealudlægget til Vinge er 370 ha. Til sammenligning er det næsten 20 % større end Ørestaden i København, der er 310 ha.

Vinges S-togsstation kommer til at ligge midt i centrum. Omkring stationen skal der være butikker, kontorer, institutioner, plads til sport og leg og andre offentlige faciliteter. Der er kun 40 minutter med S-tog eller bil fra København til Vinge. Herfra kan du komme hurtigt til lufthavnen i Kastrup eller videre ud i Danmark.

Tæt på byen finder I dejlige naturområder, hvor Roskilde Fjord bl.a. kan skabe rammerne for et aktivt udeliv med mange fælles oplevelser. Der er ti minutter fra Vinge til Frederikssund. Frederikssund er en fin, gammel købstad, hvor I kan shoppe fx i Nordsjællands største shoppingcenter Sillebroen, gå i teatret, tage til koncerter og gå på café.

Kort sagt får I en enestående beliggenhed, tæt på København i en moderne og fremsynet by tæt på fantastisk natur.

Se mere på byen hjemmside www.byenvinge.dk

Se mere om bebyggelsen
Se galleri